Medicinbestilling kan foregå på flere måder:

  • Ved at benytte “selvbetjenings-funktionen” til højre. Her kan du forny fast medicin. Du kan benytte denne funktion døgnet rundt.
  • Ved at benytte app’en “medicinkortet”. Du kan bruge denne funktion døgnet rundt.
  • Ved at benytte vores telefonsvarer-funktion ved opkald til klinikken. Du kan benytte denne funktion døgnet rundt.
  • Ved at benytte medicinseddel i lægehuset. Disse findes til venstre for receptionen og afleveres i postkassen samme sted. Du må gerne tage sedlen med hjem og udfylde den hjemme.
  • Ved kontakt til sekretærerne på telefonen mellem 9.30 og 12.30.

Vær opmærksom på at der kan ligge flergangs-recepter på apoteket, som endnu ikke er afhentet. Du kan hele tiden se dine aktive recepter på app’en “medicinkortet”.

I henhold til sundhedsstyrelsens retningslinjer skal bestilling af afhængighedsskabende medicin ske ved personligt fremmøde i klinikken. Det er således ikke muligt af bestille disse medicintyper pr. telefon eller e-mail. Eneste undtagelse fra dette er, hvis hjemmesygeplejerske eller andet plejepersonale varetager medicindoseringen.
Ved afhængighedskabende medicin forstås:

  • sovemedicin
  • visse typer beroligende medicin (benzodiazepiner)
  • stærk smertestillende medicin indeholdende morfinlignende stoffer.
  • visse midler til behandling af psykiske lidelser