Dette er en vejledning til, hvordan vi anbefaler kontrollen af din kroniske sygdom.

Vi anbefaler alle, der tager medicin fast, at komme til en kontrol minimum en gang årligt. Anbefalinger for alle sygdomme ændrer sig med jævne mellemrum, og vi anbefaler, derfor at du får gennemgået din medicinering med faste intervaller, så du hele tiden får den mest hensigtsmæssige og optimale behandling.

Nogle sygdomme kræver forudgående blodprøver og vi anbefaler, at du spørger til dette, når du bestiller tid.

Ved alle nyopdagede sygdomme vil kontrollerne ligge tættere. Når tilstanden er stabil, vil der være længere mellem kontrollerne.

Du skal være opmærksom på, at det ved årskontrollen hos lægen ikke er muligt at drøfte andre helbredsproblemer end din kroniske sygdom. Hvis du lider af flere kroniske sygdomme har vi kun mulighed for at drøfte en pr. konsultation.